Glostrup Kommune

I slutningen af januar måned blev Borgerservice i Glostrup årets første NEXT! kunde, da Kofoed & Co installerede kommunens nye køsystem. En løsning, der på smukkeste vis afspejler de mange muligheder for individuel tilpasning som er en integreret del af NEXT!, hvilket Glostrup Kommune har udnyttet til fulde.

I Glostrup viser NEXT! således helt nye sider af sig selv, da kommunen har valgt en touchstander der udover naturligvis at kunne lade borgere visitere sig selv, både er handicapvenlig, lakeret i en farve der matcher den øvrige indretning i rådhusets nye indgangsparti, samt kan håndtere personlige møder ved brug af sundhedskort.

NEXT! hos Borgerservice i Glostrup Kommune

En individuel løsning
Borgerservice i Glostrup Kommune har således fået sammensat en NEXT! løsning, der imødekommer netop de behov og ønsker man har haft i forbindelse med en øget digitalisering af køkulturen. Eksempelvis harGlostrup Kommune valgt en handicapvenlig stander, som ved hjælp af en teleskop-funktion kan køres ned i højde hvor kørestolsbrugere nemt kan visitere sig selv. På den måde understøtter NEXT! køsystemet Glostrup Kommunes handicappolitik hvis fokus er, at indsatsen overfor borgere med handicap skal indtænkes generelt i de aktiviteter og handlinger, der igangsættes i kommunen.

Standeren er endvidere malet i en turkis farve, således at den bliver en arkitektonisk integreret del af den øvrige indretning. Glostrup Kommune har netop lagt sidste hånd på etableringen af et nyt indgangsparti og en generel ombygning af Borgerservice på Glostrup Rådhus, og det er i disse lyse og imødekommende nye lokaler, at standeren er placeret. Glostrup Kommune beskriver det som et sted, hvor ”der er lagt vægt på at møde borgerne ud fra deres behov for at sikre en effektiv sagsbehandling med øget fokus på selv- og medbetjening.” Således har opsætningen af kommunens nye NEXT! løsning ikke blot understøttet behovet for øget digitalisering, men også øget diskretionen for den enkelte borger på stedet og sikret kørestolsbrugere adgang på lige fod med øvrige borgere.

Køsystem med mødemodul
Netop den effektive sagsbehandling er i højsædet med anvendelsen af et møderegistreringsmodul der, i kombination med den nyopsatte standers integrerede magnetkortlæser, imødekommer behovet for gæste- og borgerregistrering. Møderegistreringsmodulet tilføjer således kategorien ”personligt møde” til skærmen og gør det muligt for borgere og gæster, at vælge imellem afdelinger og mødeparate medarbejdere. Såfremt en borger allerede har aftalt et møde med en sagsbehandler og registrer sig med et sundhedskort, vises gæstens cpr-nummer eller cpr- nummer og navn endvidere på medarbejderens skærm.

For medarbejderne, er det naturligvis en stor fordel at få direkte besked om borgeren/gæstens ankomst, så vedkommende kan hentes direkte i venteområdet ved fremmøde. Møderegistreringen løses derved på en enkel og brugervenlig måde samtidigt med, at medarbejdere og receptioner sparer tid og penge ved at borgeren/gæsten registrerer sig selv. Sikkerheden for sagsbehandlere højnes endvidere ved, at kun personer med et aftalt møde lukkes ind, hvilket har været et fokusområde ved ombygningen og etableringen af Borgerservices nye lokaler og indgangsparti.

COPYRIGHT ©2018 KOFOED & CO
Next - Kom forest i køen